HIFU

HIFU står for High Intensity Focused Ultrasound.

Hos Klinik Fandel tilbyder vi HIFU-behandling  – en avanceret, ikke-kirurgisk metode til hudopstramning. Behandlingen anvender fokuseret ultralydsenergi til at opvarme de dybere hudlag, herunder bindevævsstrukturer (SMAS-laget), hvilket stimulerer produktionen af kollagen i underhuden.

Resultatet er en fastere, mere spændstig hud med forbedret struktur og naturlig glød – helt uden kirurgi og uden behov for restitutionstid.

Hos Klinik Fandel udføres HIFU-behandlinger af sygeplejerske Anette P. Fandel i tæt samarbejde med dermatolog Kristian Bakke Arvesen. Vi går aldrig på kompromis med sikkerhed og kvalitet, og anvender derfor udelukkende avanceret og veldokumenteret udstyr. 

Hvem egner sig til HIFU-behandling?

Hudens naturlige produktion af kollagen begynder at falde allerede fra midten af 20’erne. Samtidig øges dannelsen af enzymer, som nedbryder kollagenet – det protein, der er ansvarligt for hudens elasticitet og spændstighed. Det medfører, at huden bliver tyndere og linjer samt rynker fremstår tydeligere.

Faktorer som UV-stråling, stress og manglende søvn kan forstærke denne proces, selv i en tidlig alder. Derfor anbefaler vi HIFU-behandlinger til personer fra cirka 30-årsalderen, som ønsker en naturlig metode til at bevare hudens fasthed og glød.

Hvem bør undgå HIFU-behandling?

Behandlingen udføres ikke på:

  • Gravide og ammende

  • Personer med sår, infektioner eller betændelsestilstande i det ønskede behandlingsområde

  • Personer med pacemaker, ICD eller indopererede metalgenstande/tråde (fx trådløft) i behandlingsområdet

Ved tidligere Botox eller filler-behandlinger:

  • HIFU kan først udføres min. 1 måned efter din seneste Botox- eller fillerbehandling

  • Hvis du ønsker Botox eller filler efter en HIFU-behandling, anbefales det at vente minimum 1 måned

Behandlingsforløb med HIFU

  1. Konsultation

    Før din første HIFU-behandling hos Klinik Fandel, skal du til en gratis og uforpligtende konsultation med vores kosmetiske sygeplejerske. Her modtager du både skriftlig og mundtlig information om behandlingen, dens virkning og hvad du skal være særligt opmærksom på under dit forløb.

    Vi forventningsafstemmer og planlægger behandlingsforløbet sammen, så du føler dig tryg og godt informeret. Du er naturligvis velkommen til at tage en ven eller veninde med til konsultationen.
    Book tid allerede nu via vores online bookingsystem.

  2. Selve behandlingen

    Selve behandlingen begynder med afrensning af huden, som derefter opdeles i mindre zoner. Et tyndt lag ultralydsgel påføres, hvorefter det håndstykke, der udsender ultralydsbølgerne, placeres og føres roligt hen over huden.

    Ultralydsenergien opvarmer de dybere hudlag og stimulerer dannelsen af kollagen – uden at beskadige hudens overflade. Behandlingen tager typisk mellem 30 og 60 minutter, og inkluderer en grundig hudanalyse og afklarende samtale før opstart.

  3. Efter behandlingen

    Resultaterne viser sig gradvist. Allerede efter 3–4 uger vil du opleve forbedret spændstighed i huden og reducering af fine linjer. Efter 3–6 måneder ses en mere markant opstramning og løft af huden. Resultatet varierer fra person til person.

    For det bedste og mest langvarige resultat anbefaler vi 2 behandlinger med 2–3 måneders mellemrum, samt vedligeholdende behandlinger efter behov.

    Undgå overdreven solpåvirkning de første uger og plej huden med rigeligt fugt – vi rådgiver dig naturligvis om passende produkter efter behandlingen.

  4. Mulige bivirkninger

    Almindelige bivirkninger:
    Let rødme og hævelse kan forekomme, men forsvinder typisk i løbet af få dage.

    Sjældne bivirkninger:
    Der kan opstå blå mærker eller små, runde prikker på huden (overfladiske varmepletter). Disse forsvinder normalt inden for en uge og efterlader ingen ar.

  5. Kontrol

    Vi anbefaler en kontrol efter cirka 1 måned, hvor vi sammen vurderer effekten af behandlingen og justerer forløbet om nødvendigt.

 

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte brugen af denne side, accepter du brugen af vores cookies.  Læs mere om vores cookie- og privatlivspolitik.