HIFU
- Behandlingstid: 30-60 min.
- Holdbarhed: 12-24 mdr.
- Synlige resultater: Gradvis forbedring over 3-6 måneder
- Bedøvelse: Ingen
- Nedetid: Ingen
- Pris: Tryk her og se priser
HIFU står for High Intensity Focused Ultrasound. Hos Klinik Fandel tilbyder vi effektiv HIFU behandling i Randers – en avanceret, ikke-kirurgisk metode til dybdegående hudopstramning. Behandlingen udføres af kosmetisk sygeplejerske Anette Fandel i tæt samarbejde med speciallæge Kristian Bakke Arvesen, hvilket sikrer, at teknologien anvendes med højeste præcision og medicinske sikkerhed.
HIFU anvender fokuseret ultralydsenergi til at opvarme de dybere hudlag, herunder SMAS-laget (det bindevævslag, som kirurger strammer op ved et traditionelt ansigtsløft). Dette stimulerer en kraftig nydannelse af kollagen og elastin i underhuden, hvilket resulterer i en fastere og mere spændstig hud med naturlig glød – helt uden kirurgiske indgreb.
HIFU er særdeles effektivt til:
- Kæbelinje og dobbelthage: Markering af ansigtskonturer og opstramning af slap hud.
- Øjenomgivelser: Løft af tunge øjenbryn og reduktion af fine linjer.
- Hals og decolleté: Udglatning og opstramning af huden på hals og bryst.
- Generel hudforyngelse: Forbedring af elasticitet og hudstruktur i hele ansigtet.
Spørgsmål?
- Bliv kontaktet af Klinik Fandel og få dem besvaret!
Før og efter billeder af HIFU behandling
Hvad er HIFU helt præcist?
HIFU-teknologien adskiller sig fra laser og radiofrekvens ved at trænge dybere ned i vævet uden at beskadige hudens overflade. Ved at levere præcis energi til specifikke dybder skabes en termisk reaktion, der “vækker” hudens naturlige reparationssystem.
Da produktionen af kollagen begynder at falde allerede fra midten af 20’erne, er HIFU en ideel præventiv og korrigerende behandling fra 30-årsalderen. Den fungerer som en naturlig metode til at bevare ansigtets volumen og fasthed uden brug af injektioner. Bemærk dog, at behandlingen ikke udføres på gravide, ammende eller personer med indopererede metalgenstande i behandlingsområdet.
Behandlingsforløb med HIFU:
-
En gratis konsultation
LoreInden din første HIFU-behandling skal du til en uforpligtende konsultation hos Anette Fandel. Her foretager vi en grundig vurdering af din huds elasticitet og drøfter dine forventninger. Vi udarbejder en personlig behandlingsplan og informerer om forløbet, så du er tryg ved processen. -
Behandlingen
Huden afrenses, og zonerne markeres op. Der påføres en kølende ultralydsgel, hvorefter håndstykket føres over huden. Energien leveres i præcise impulser, der kan mærkes som en let varme eller prikken i de dybere lag. Selve proceduren tager typisk mellem 30 og 60 minutter afhængigt af områdets størrelse. -
Efter behandlingen
Der er ingen nedetid, og du kan genoptage dine aktiviteter med det samme. De første tegn på forbedret spændstighed ses ofte efter 3-4 uger, mens det endelige resultat først kan vurderes efter 3-6 måneder, da kollagenopbygningen er en gradvis biologisk proces. For et optimalt resultat anbefales ofte 2 behandlinger med 2-3 måneders mellemrum. -
Bivirkninger
Almindelige bivirkninger inkluderer let rødme og hævelse umiddelbart efter behandlingen, som typisk forsvinder inden for få dage. I sjældne tilfælde kan der opstå små blå mærker eller midlertidig ømhed i det behandlede område, hvilket er tegn på, at vævet arbejder. -
Kontrol
Vi tilbyder en kontrol efter ca. 1 måned for at følge op på din huds respons og vurdere det videre forløb. Vi rådgiver dig samtidig om optimal hudpleje og solbeskyttelse for at vedligeholde resultatet.